Familie der synger julesalmer

Julesalmer & julesange

Musik er en stor del af julehyggen, og det er ikke rigtig jul uden den rigtige julemusik. Det er en vigtig del af en traditionel, dansk jul. Der er ikke noget bedre end at sætte en cd med julesalmer på, mens du bager pebernødder eller laver julekonfekt med børnene. Men hvilke er de bedste julesalmer? Og hvad for nogle skal I synge i år?

Selv om mange ikke forbinder julen specielt med religion mere, så har julesalmerne stadig en særlig plads blandt juletraditionerne. Og du kan ikke danse rundt om juletræet uden også at synge klassiske julesalmer som ’Julen har bragt velsignet bud’ eller ’Dejlig er den himmel blå’. Det er en ligeså vigtig del af julen som brunkager og nissemænd.  

Hvorfor har vi julesalmer?

De første julesalmer var skrevet på latin. De blev sunget af kirkekoret til julegudstjenesterne, på trods af at de færreste danskere forstod det. Da gudstjenesterne begyndte at blive holdt på dansk, fulgte danske julesalmer hurtigt efter.

Sognepræst Hans Thomissøns var en af de første til at oversætte samlerne og samle dem i en bog i 1569. Her er blandt andet sangen ’Puer natus in Betlehem’ – en latinsk julesalme, som alle i dag kender som ’Et barn er født i Betlehem’.

Vil du gerne have alle de gamle, klassiske salmer – inklusiv julesalmerne – kan du købe din helt egen salmebog her eller her. Det er en perfekt julegave til salmeelskeren eller til den flittige kirkegænger. Vil du bare finde en enkelt salme, kan du finde den i Den Danske Salmebog Online.

10 af de mest populære, danske julesalmer

Der findes rigtig mange gode, danske julesalmer, og du kender helt sikker flere, end du tror. Her er en liste over 10 af de allermest kendte, danske julesalmer:

  • Dejlig er jorden – Det er ikke kun en populær sang i de danske kirker. Den synges faktisk rundt om i hele Norden.
  • Et barn er født i Betlehem – Originalt en latinsk julesalme, som blev gendigtet af Grundtvig i 1800-tallet. En klassisk julesalme, som selv de mindste kan synge med på.
  • Julen har bragt velsignet bud – Denne sang er i mange år blevet kaldt ”Børnenes julesang”, da den handler om, hvordan børnene oplever julen.
  • Det kimer nu til julefest – I gamle dage var julefesten først d. 25. december, men juleaften ringede man julefesten ind ved at kime med klokkerne.
  • Barn Jesus i en krybbe lå – Skrevet af den mest ikoniske, danske forfatter, nemlig H.C. Andersen.
  • Dejlig er den himmel blå – En dansk folkefavorit og en anden af Grundtvigs klassikere. Salmen synges både i kirken, og når der skal danses om juletræet.
  • Glade jul, dejlige jul – Det er oprindeligt en tysk julesalme. I dag er det dog også en af de mest populære salmer at synge rundt om i danske hjem og kirker i juletiden.
  • I denne søde juletid – Den her salme er lidt længere end de fleste andre, der synges rundt om træet. Men du kan selvfølgelig altid vælge kun at synge dine yndlingsvers af de i alt syv vers.
  • Vær velkommen, Herrens år – En fantastisk salme, der ikke kun synges i juletiden, men også til nytår. Det er en af de ældre julesalmer, og de første versioner stammer helt tilbage fra 1500-tallet.
  • Blomstre som en rosengård – Endnu en af Grundtvigs salmer med en fantastisk, fællessangsegnet melodi. Salmen er det, der kaldes en adventssalme.

Husk alle julesangene med et sanghæfte

Det er så hyggeligt at synge og danse om juletræet, men hvilke sange skal I synge? Det kan være svært at vælge, og hvordan finder du de bedste sange? Og hvordan husker du teksten?

En god mulighed er at investere i et sanghæfte eller en sangbog med de allerbedste julesalmer.

Saxo har for eksempel et stort udvalg af forskellige julesangbøger. Med en af dem kan du nemt og hurtigt finde de julesalmer, der skal synges rundt om jeres træ.

Er der ikke nogen, der passer dig dér, kan du også kigge på gucca.dk. Her er der nemlig også en lang række forskellige sangbøger til juletiden.

Alternativt findes der også en lang række gratis julesalmehæfter, som du kan downloade på nettet.

Så kan du printe eksemplarer nok til, at alle i familien har i ét. På den måde er der ingen, der glemmer teksten. ALT har blandt andet udgivet et hæfte, du kan finde her. Her har de samlet deres bud på de 10 bedste julesange at synge rundt om træet.

Derudover har både Femina og Kristeligt Dagblad også givet deres bud på de 10 bedste sange at synge juleaften.

Lyt til julesange på cd

Det er dejligt at synge julesalmer i kirken eller sammen med dem, du holder af. Men det er også hyggeligt at kunne lytte til de kendte julesalmer, når du tilbereder julemaden, pynter op eller laver julekonfekt.

Vil du gerne have en cd med nogle af de bedste julesalmer sunget af dygtige kirkesangere? Skab den helt rigtige stemning med lækker julemusik i baggrunden. Kig f.eks. på gucca.dk, hvor der er et kæmpe udvalg af cd’er med julesalmer og julesange på. Så er det bare at sætte cd’en i computeren eller anlægget, og så er der for alvor gang i julehyggen.

Har du ikke en cd-afspiller? Har din computer ikke et cd-drev? Fortvivl ikke, du kan stadig høre de bedste julesalmer. Stream dem for eksempel på Spotify, hvor der et væld af julesange, julesalmer og playlister med god julemusik. Her kan du både vælge playlister, der allerede er sammensat, eller du kan sammensætte din egen playliste med dine yndlingssalmer.

Dans om træet med de bedste julesalmer

Julesalmer er en vigtig og traditionel del af den danske julehygge. Og en julesalme er noget af det bedste at synge, når I danser rundt om juletræet.

Køb et sanghæfte med de bedste og mest kendte julesamler, hvis der er nogen i familien der ikke kan huske teksten.

Du behøver ikke være religiøs for at nyde den dejlige, varme følelse, der opstår, når du synger julesalmer sammen med dine kære. Julesalmerne er nemlig en fast del af den danske juletradition.

Uanset om du tager til julegudstjenester eller ej, så er det hyggeligt med nogle klassiske julesalmer. Og manglede du inspiration til, hvad I skal synge rundt om træet i år, har du forhåbentlig nogle idéer nu.

Glædelig jul!